Kort guide til at komme i gang med HTML

Her får du en ultrakort guide til at tage det allerførste skridt til at komme i gang med HTML! Det kræver ikke andet end en pc og en netforbindelse.

 

Helt i begyndelsen da jeg besluttede mig for at lære HTML, havde jeg ingen idé om, hvor let det var at komme i gang med det.

Jeg havde en fornemmelse af, at koden var noget med nogle forskellige tegn såsom <> og << og >>. Men jeg anede ikke, hvad logikken var, og hvor man overhovedet skulle skrive de tegn henne, så de kom op på nettet og blev til en hjemmeside.

Den gode nyhed er, at det slet ikke er svært.

Foto: Kaboompics .com, Pexels

4 lette skridt til at kode til at lave din første HTML-hjemmeside

Her får du min absolut-begynder-guide i at tage de allerførste skridt og komme i gang med HTML.

1.Notesbog

Åbn din notesbog på pc’en. Det kan være, at den hedder notepad på din pc.

2. Skriv noget HTML-kode

Nu kan du lige så godt springe ud i det og skrive noget kode.

Du får lige her et par instruktioner, så du forstår, hvad du skriver:

Et HTML-dokument er bygget op af to sektioner: Et Head og en Body. Head er navnet på dokumentet, og Body er indholdet af dokumentet (det vil sige alt det, som du kan se på din hjemmeside)

HTML er bygget op af mange forskellige elementer – man kan også kalde det værktøjer eller kommandoer. For eksempel er der et element, der gør, at din tekst bliver til en overskrift. Og der er et element, der gør din tekst fed,  kursiv og så videre.

Det vigtigste at huske på her i begyndelsen er, at alle elementer starter med et <element > og afslutter med et </element> . For eksempel skriver man altid i starten af sin kode: <html> . Og man afslutter ved at skrive </html>.

Lad os gå i gang – så kan det være at det bliver mere klart.

Prøv at skrive følgende i din notesblok:

 

3.Gem notesblokken på pc’en

Når du har skrevet koden i notesblokken, så skal du gemme den på pc’en. Når du gemmer, så skal du gemme den som HTML. Sådan her:

 

4.Dobbeltklik på filen

Når du har gemt filen som HTML og dobbeltklikker på den, så åbner den i et browser-vindue. Det vil altså sige, at du har kodet din første hjemmeside! Tillykke!!

Er min HTML-side så kommet rigtigt på nettet?

Nej, selvom det ser ud som om, at din nye, fine HTML-side er kommet op på nettet, så kan du kun se den på din egen pc. Dine venner kan ikke se den endnu.

Hvis din HTML-side skal rigtigt op på nettet, så man kan se den i hele verden, så skal du købe dig et domæne og hosting på et webhotel, som du kan lægge din hjemmeside op på. Det er meget let – og det fortæller jeg om i et andet blogindlæg.

Så længe at det kun er dig, der kan se din HTML-side, kan du altså øve dig alt det, du vil.

Prøv at skrive nogle andre titler ind i koden. For eksempel kan du udskifte ”Her er min første HTML-side” med ”På sightseeing i New York”.

En endnu bedre notesblok

Den almindelige notesblok, der findes på din pc, er fin at bruge. Men der findes en endnu bedre (gratis), der kaldes notepad++.

Det fantastiske ved den er, at den farvekoder dine elementer, så du får et godt overblik over dem. Det er især godt, når der kommer mere indhold på din nye HTML-hjemmeside – og du både begynder at lege med billeder og gif’er og andre elementer – og når du begynder at kode i andre sprog!

 

INSPIRATION til at lege med HTML
På nettet kan du finde mange gode muligheder for at lege med HTML. Jeg er ret begejstret for ”kodebokse”. Kodebokse giver dig mulighed for at skrive noget kode, som med det samme bliver ”oversat” til en hjemmeside. Du kan for eksempel finde en kodeboks her. Den virker ved, at du indtaster ændringer i boksen til venstre og trykker på RUN.